Gitte Grand Bang har selv været syg med stress. Det var først da en stresscoach stillede diagnosen, at brikkerne faldt på plads. Med en uddannelse som systemisk naturcoach har Gitte taget styringen over sit eget liv. Hun tilbyder udviklingsforløb i naturen i Marselisborg Skov for andre stressramte kvinder, og som også oplever en ubalance i deres liv.
Af Lea Monrad Post
Gitte valgte at uddanne sig til natur – og stresscoach, efter hun blev ramt af stress. Foto: Lea Monrad Post
“Vil du have noget varmt af drikke? Har både te, pulverkaffe, der er lidt mælk.”
Der bliver rodet rundt i Gittes medbragte cykelkurv, for at finde hendes pose med te og pulverbreve.
“Det er meget min sæson nu, så jeg har bare så travlt,” fortæller Gitte.
Iført en blå mønstret hue, mørke overtræksbukser og en sort RevolutionRace jakke, sætter Gitte sig til rette på bænken, mens hun tager sine sorte fingerluffer på. Kulden er til at mærke i luften. Nivende næsten, mod den bare hud. Dog føles varmen fra det lille bål i ildstedet som et svagt kram, der varmer på afstand.
Der er netop takket af og sagt farvel til et hold, der for første gang har været til et introforløb i naturmeditation hos Gitte. Alle var fremmede for hinanden, men alle lige fascineret og draget af det rum, som hun kan skabe.
Gitte Grand Bang er certificeret systemisk naturcoach. En uddannelse, hun valgt at tage tilbage i 2022 efter hun havde gennemgået, ifølge hende selv, en invaliderende stressperiode, der både resulterede i en langtidssygemelding og senere hen en opsigelse.
Hun havde i over 20 år arbejdet med kommunikation og markedsføring i en hastighed, der hørte overhalingsbanen til. Men i en erkendelse af at det liv kostede for dyrt på både det menneskelige, det psykiske og det familiemæssige plan, trak Gitte sig fra det og søgte efter livets mening andetsteds.
Vil gerne hjælpe andre
Som systemisk naturcoach arbejder Gitte ud fra den antagelse, at alle mennesker har de rette ressourcer, der skal til for at hjælpe dem selv igennem, hvad end de står i. De skal måske bare have en hånd. Og den opgave tager hun gerne på sig.
Igennem to forskellige udviklingsforløb eller moduler, tilbyder Gitte, at man kan komme det til livs, der tynger. Det kan ske gennem sanseøvelser, meditation, mentaltræninger og skriftlige øvelse.
“Vi er simpelthen nødt til at skabe nogle rammer og rutiner for os selv, som kan lære os at skabe et liv, vi kan være i, og hvor vi ikke bare overlever, men hvor vi lever,” fortæller Gitte.
Om det er stress, manglende overskud eller overblik, hjælper Gitte med at kridte nogle særlige rammer op, så man kan være nærværende og til stede i eget livet.
Naturen som tredje samtalepartner
I modsætning til de terapisessioner, vi kender, der foregår i et rum overfor en psykolog, så foregår Gittes terapirum ude i naturen.
I naturen er der højt til loftet, frisk luft og, vigtigst af alt, ingen fordomme. Her kan man fortælle om sine problemer og føle, at man bliver lyttet til. Følelsen af at blive forstået. Det kommer også til udtryk, når Gitte går sammen med hendes deltagere i naturen. Her foregår de som ligeværdige, og ens følelser og problemer er valide.
“Det er fuldstændig uformelt,” forklarer Gitte, der også uddyber, at de ikke engang behøver have øjenkontakt.
Til gengæld skal det foregå som et rum, hvor man finde ro og slappe af. Komme helt ned i gear og bare mærke sig selv være til stede i naturen og i nuet.
“Jeg har en mission med det, jeg laver. Jeg kunne godt tænke mig at hjælpe folk med at skabe et forhold til naturen,” lyder det fra Gitte.
Hun bruger også naturen til at få hendes deltagere til at eksternalisere deres tanker ved at beskrive, hvad de ser for sig. Hun ser gerne, at de trækker paralleller tilbage ind i deres eget liv ude i naturen.
Livet skal harmonere
Ifølge Gitte er det når vi mennesker ikke lever i takt med vores livsværdier, at vi oplever stress. Vi fylder vores liv med inputs, som vores nervesystem ikke er gearet til at håndtere, og så søger vi efter løsningerne ude i verden i stedet for at søge ind ad.
“Folk leder efter redningsplanker herude, som de kan klamre sig til. Men det er jo herinde, arbejdet der skal ske, det er herinde, at pilen skal pege, og det er først i erkendelse af det, at jeg har ansvaret i mit eget liv og kan tage personligt lederskab.”
I Gittes eget liv, er det bl.a. hendes familie, der giver hendes liv mening og værdi.